Nyheder · Resultater 1997 - 2007 · Træning · Forside August 19 2022 08:00:30
Navigation
Nyheder
Resultater 1997 - 2007
Ironman program 2007
Foredrag om træning
Træning
Svømmetræning
Lidt om Senna
Træningskalender
Forside
Kontakt mig
Billedegalleri
Klubmedlemskab
Produkter fra Google

Indlogning
Brugernavn

Kodeord



Har du glemt dit kodeord?
Få tilsendt et nyt ved at klikke her.

Warning: Invalid argument supplied for foreach() in /var/www/sennamadsen.dk/public_html/fusion/php-files/side_left.php(25) : eval()'d code(1) : eval()'d code on line 1
Haderslev Tri - tilbage til dammen
Stævner

I høj sol deltog jeg i dag i haderslev triathlon, som efter et par år i svømmehal igen forgik i den berømte/berygtede Dam midt i Haderslev by. Perfekt stævneområde og især når vejret er strålende solskin.

Distancen var 750m svømning - 20 cykling - 5 løb

Ud mod vendepunktetSvømningen gik rimeligt, selv om jeg slugte  en del vand et par gange og vandet i en dam, hvor badning er forbudt, er jo ikke ligefrem drikkevand. Åben vand svømning er altid en oplevelse i sig selv. 70-80 mennesker der starter samtidig giver en masse uro og det varer altid et stykke tid inden man finder sig selv, især for mig , der hører til midt i feltet. Jeg lagde mig yderst lige bag Jens Gydesen (supersvømmer) og fulgte med 2 meter - så var han væk og jeg havde fred. Ved bøjerne kom jeg godt rundt, men på et tidspunkt ser jeg en pige træde vande. Hun siger en hel masse til mig, men jeg forstår ikke et ord og svømmer videre. Hvad gør man i sådan en situation?

Jeg kommer op af vandet lige foran min klubkammerat Per Tingskov. Jeg har altid en dyst med ham på svømning. Denne gang vandt jeg - med 14 sekunder.

Cyklingen gik fantastisk. De første 9 km kunne jeg se Per hele vejen og det var godt tegn, for han er rigtig god på en cykel. Ved vendepunktet - et u-sving - røg han desværre væk, men jeg fik en gennemsnitstid på 31,2 - bedste snit nogensinde.

Løbet gik helt fantastisk. På et tidspunkt kommer en ældre mand (70 -75år) cyklende forbi mig på cykelstien. Han siger til mig: hold da op hvor løber du stærkt - på min cykelcomputer står 17km i timen. Men han overhalede mig da også, for så stærkt kan jeg ikke løbe. Men det gav mig gejst og jeg endte med en for mig rigtig god løbetid, nemlig 23.02

Inden stævnet tænkte jeg: hvorfor gør jeg det her - så ud i den dam.

Da jeg løb over målstregen under klapsalven og heppekor og  kastede mig med hamrende hjerte ned i græsset, vidste jeg hvorfor:

TRIATHLON ER BARE VERDENS BEDSTE SPORT!

Efter stævnet fik deltagerne gratis: kaffe,kage,sodavand og masser af frugt. Jeg tror jeg var topscorer på kagefronten: 6 stykker (5 med kokos og så skulle jeg også lige smage chokoladekage - jeg glemte helt at jeg havde taget en madpakke med- æggemad).

Jeg vandt min aldersklasse 50-59 og blev samlet nr.4. Jeg fik en medalje og en lækker craft løbebluse.

Kommentarer
Der er ikke skrevet kommentarer.
Kommentér
Du skal logge ind for at kommentere.
Vurderinger
Du skal være registeret bruger for at kunne vurdere en tekst.

Log ind eller meld dig til.

Teksten er ikke vurderet.
Google reklamer