Nyheder · Resultater 1997 - 2007 · Træning · Forside Marts 28 2024 11:57:28
Navigation
Nyheder
Resultater 1997 - 2007
Ironman program 2007
Foredrag om træning
Træning
Svømmetræning
Lidt om Senna
Træningskalender
Forside
Kontakt mig
Billedegalleri
Klubmedlemskab
Produkter fra Google

Indlogning
Brugernavn

Kodeord



Har du glemt dit kodeord?
Få tilsendt et nyt ved at klikke her.

Warning: Invalid argument supplied for foreach() in /var/www/sennamadsen.dk/public_html/fusion/php-files/side_left.php(25) : eval()'d code(1) : eval()'d code on line 1
VM dagbog fra Almere
Nyheder
Øverst på formularen
 Nederst på formularen
 
 
VM dagbog fra Almere
Lørdag den 30.august

I dag skal Per køre ironman. Han og Steen kører sammen i bil, mens Birgit og jeg tager cyklerne gennem et fint stisystem.
Vi kommer til svømmestart og finder straks Per og Steen. Per virker ufattelig rolig. Vandet er spejlblankt og solen står rød og rund ind over vandet. Der er ”millioner” af både. Jeg må sige, at sikkerheden og trygheden stiger dag for dag.
Så lyder hornet og Per tager sine svømmebriller på  stille og roligt, man er vel ikke vestjyde for ingenting. Han svømmer ud i sin karakteristiske stil med tretræk. Vi ser 2 der svømmer bryst, langt bag ved de andre.

Efter 1200m får vi heppet på Per igen og så er det ind til havnen for at se ham komme op af vandet. Vandet her er noget olieret. Mange svømmer noget skævt for solen står dem lige i øjnene. Per kommer. Birgit og jeg kan straks spotte ham. Senere vil vi høre mere om det vand. Per svømmer på omkring 1.25. Det er fersk vand, så opdriften er ikke som i Ho-bugt eller middelhavet, hvor der er saltvand.

Vi får ham heppet ud på cykelruten, for derefter at tage hjem og spise, sove osv.

Jeg har lige sat nye dæk og slanger på, men den taber hele tiden luft. Trykket falder fra 8 mb til 7 på en nat.  Det bekymrer mig, for ikke at sige at det irriterer mig. Jeg føler mig i kanonform. Birgits computer kom ud af drift og hun kunne ikke få den startet. Det irriterede hende ligesom hun fik en masse grus ind i nogle revner i sit dæk. Jeg kunne dog glæde et par amerikaner ved,  at jeg havde ekstra plasticposer med til afdækning af cyklen  de ser nu ret sporty ud de kvinder Birgit og jeg skal kæmpe imod. Men skindet kan jo bedrage. Der er atleter fra lande så langt væk som Australien og Sydafrika. Der er en fantastisk stemning og jeg skal prøve ironman hernede en dag sammen med Kurt  og vores fælles hollandske ven Richard Morell.

Jeg krydser fingre for at mine nye dæk og slanger holder, bekymrer mig nu pludseligt mere end vandetsnart værre end vandet. Lige nu lørdag eftermiddag er det bagende varmt. 30 grader lige noget for Per
Vi tager ned for at se Per løbe. Cykling kan han selv klare. Han cykler rigtig godt ca 32 i snit. Fantastisk tid.

Han skal nu ud og løbe 3 X14 km. Vi ser ham efter de første 14, hvor vi har sat os i forreste parket til starten af løberuten som er an lang strækning på flere km. Han ryster fortvivlet på hovedet.  Men det går fint og han ser bedre ud end han føler sig. Han er nok lidt skuffet over at han ikke kunne holde den løbetid han havde forventet. Men i sammenligning med mange andre ser Per frisk ud og løber stabilt. En enkelt gang misser vi ham og Birgit og jeg kan ikke forstå hvor han bliver af de to km ind om målområdet kan vel ikke tage så lang tid. Heldigvis kan Steen fortælle at han er løbet forbi. per kommer i mål i tiden 11.47, men virker rimelig frisk. Pers nye ordsprog er " aldrig mere Almere"

Så er det vores tur i morgen. Ventetid er slem og belastende for nerverne.

Fredag den 29.august

Dagen før før dagen. En hektisk dag. Først skulle vi ned og se vandet igen. Det så lækkert ud. Blankt og med det varme vejr, der er kommet, lover det godt.

Herefter ville vi besigtige skiftezone, som dog var top secret. De ville have fred.  Så var det til registrering / det kræver sin guide at komme rundt i Almere by i bil. Min konklusion: kør på de gule veje. Parker og gå resten af vejen. Det gik gnidningsfrit. Så var vi til briefing for ironman lørdag sammen med Per. De lovede strålende sol, varmt vand og svag vind.

Så kørte vi ad de gule vej hjem til hotellet. Steen og jeg fik en lur, mens Per fik afleveret cykel og tøjposer. Derefter skulle vi til briefing, ”eat and meat ” (pastaparty) og parade. Det tog ialt 4 timer. Per og Birgit havde købt godt ind ved grænsen, så de bød på en øl til at sove på.


Torsdag den 28. august

Jeg stod op kl.6.3o og løb en tur. Planen var 30 minutter. Det blev til 90, da jeg trods medbragt kort for vild i et stort snedigt stisystem i et kæmpe rekreativt område.

Så cyklede Steen og jeg lidt på cykelruten og satte os lidt ind i skiftezonen. Den er ikke lige let.

Vi spiste, sov og så ville vi svømme. Det var ikke sjovt. Bølger og koldt vand. Vi mødte endnu en dansker og så var vi tre. Vi ville svømme trekanten på 1200 m. Jeg svømmede halvvejs ud til den første bøje.  Jeg kom ingen vegne. Steen svømmede ud til den første bøje. Indad gik det strygende.

Nu håber jeg blot på vindstille på søndag.

Om aftenen kom Per og Birgit. Jeg tog imod dem og vi fik kaffe og kage, som de havde med. Snakken gik især om mine beretninger fra dagen. Birgit er efter Juelsminde lidt bekymret for Limit på 9.30, idet man kan risikere at blive taget ud, hvis man ikke kan nå at komme i mål inden denne tid.

Onsdag den 27.august

Jeg kørte hjemmefra kl.10.45 afgang Esbjerg Gymnasium, hvor Kurt hentede mig. Han kørte mig til Kruså, hvor Steen Ludvigsen fra Sønderborg Triathlon Klub ventede i sin store bil. Med GPS installeret ville vi være ved hotellet 17.28. Fin tid. Det er første gang vi begge kører med GPS og vi er enige om, at det er noget nymodens teknik, der kan være meget rar at have, men...
Vi kører og vi bliver alligevel imponeret. Det går strygende og vi behøver slet ikke tænke selv. GPS siger jo det hele, endda flere gange og i god tid. Men så sker det. Med ca 2 times kørsel tilbage siger den venlige, men bestemte damestemme: ny rute og vi skal til højre. Vi gør som hun siger og ender i et beboelsesområde, hvor vi bliver dirigeret rundt og rundt. Vi bliver enige om, at dette er forkert. Heldigvis ligger der en Benzintank, vi kan spørge, for ingen havde tænkt på et kort. Vi skal bare køre mod Amsterdam.


Jeg har adressen, men Steen ved ikke, hvordan man bruger en GPS. Det gør jeg heller ikke. Men da jeg på mange andre områder er en selvlært person (computer, svømning, træning, madlavning osv) prøver jeg at taste på knapperne. Jeg får indskrevet vor destination og vi er igen på rette vej.  Hvor svært kan det være. Jeg får dog imponeret Steen.

Vi ankommer og alt er som det skal være.

Jeg havde dog bange anelser, idet jeg tirsdag inden afrejse havde fået en mail om at alle 10 værelser var ”stoniert vom Kunden” (aflyst) . Det viste sig dog at være en fejl, hvilket jeg fik at vide sent tirsdag aften. Det var nervepirrende timer, lige inden man skal af sted.
 
Kommentarer
Der er ikke skrevet kommentarer.
Kommentér
Du skal logge ind for at kommentere.
Vurderinger
Du skal være registeret bruger for at kunne vurdere en tekst.

Log ind eller meld dig til.

Teksten er ikke vurderet.
Google reklamer