Efter halv marathon i Bramming og Holstebro tri kristi himmelfartsdag, kom turen til vejle duathlon.

Jeg er stadig mentalt træt efter præstationen i Bramming, hvor jeg føler jeg gjorde noget ultimativt. En sådan koncentration kan jeg ikke hver søndag stable på benene.

Jeg fik derfor overtalt Kurt til, at vi i Vejle skulle deles om strabadserne. Den var han med på.

Efter mange overvejelser om fordeling af 5,5 løb- 40 cykling- 5,5 løb, fandt jeg på den bedste løsning: jeg løb den første tur og Kurt gjorde så resten.

Det var en god løsning - Kurt fik også god træning. Jeg løb om kap med Marianne Balleby fra AAig - vi var gode til at presse hinanden. Jeg afprøvede mit nyligt købte garminur - det virkede. Det var sjovt at følge med i tiderne. For det meste sagde den 4.32 og jeg tænkte, at det var en pæn tid. Indimellem sagde den også 4.55 - helt naturligt, for der var nogle pæne bakker.
Marianne og jeg kom ind stort set samtidigt, idet jeg turde tage en spurt til sidst. Jeg var glad for at kunne give stafetten videre. 40 km cykling forekom mig denne vindstille solskinssøndag helt utopisk.

Jeg fik nu muligheden for at se de hurtige drenge. Feltet var ikke stort - til gengæld deltog nogle af landets bedste duathleter. Et fantastisk syn at se dem fare forbi - først på cykel og siden på løb. Sikken nogle skift de havde. Vildt hurtigt. Også her er man amatør - nå, men jeg gør det jo kun for sjov.

Den 19.februar startede jeg som træner under løbeprojektet:

                                         start to run

Vi er ca 30 trænere fra Esbjerg Atletik og motion og der er tilmeldt over 500 løbere, som er inddelt i 10 niveauer.

Jeg meldte mig som træner i gruppen 6-7 km. Vi er 5 trænere og ca 50 løbere. Vi er nu her i april oppe på 10 km. Vi løber hver tirsdag.

Det er utroligt spændende, at lære "almindelige" mennesker at løbe.

I min gruppe løber vi sammen de første 3-4 km, herefter splittes vi op i smågrupper, hvor farten bliver sat op. Jeg står for første gruppe, hvor vi løber de sidste 5-6 km i en hastighed på 4.45-4.55 - helt fantastisk flot, synes jeg.

En ung ambitiøs pige fra gruppen foreslog , at vi skulle løbe interval, da hun mente det var den eneste vej til at blive hurtig - det har hun selvfølgelig ret i. Hun insisterede tirsdag efter tirsdag. Jeg syntes det var for tidligt. Til sidst bøjede jeg mig og tilbød, at dem, der havde lyst kunne komme torsdag kl. 18.00 foran atletikhuset.

Vi løber en strækning på præcis 1 km. Den er ret hård, idet 2/3 af strækningen er op ad bakke. Vi ender på toppen af kælkebakken. Vi jogger derefter 500m over til start. Det er op til hver løber at bestemme antal. Det svinger fra 3-5. Herefter afjogger vi sammen.

Vi er foreløbig 16 løbere - på meget forskelligt niveau. Jeg hører til i den bedste ende - så tilbuddet har fået fat på deltagere, som ikke før har "dyrket hurtighedstræning". Jeg synes de er sejge.

Jeg fører regnskab for hver enkelt løber med hensyn til hvor mange gange de har været med og hvor mange runder de har løbet pr gang.

Vi vil løbe denne strækning i 6-8 uger - så er jeg overbevist om, at alle er blevet bedre.

Herefter skal vi finde på noget nyt.

Jels duathlon åbner for 6.år i træk min sæson. Vintertræningen skal vise sit værd. Min vintertræning har stået på tempoløb, lange svømmepas og mindre cykling end sidste år - dels pga mere arbejde, men lige så meget pga af den forbandede blæst.

Ruten er hård: 5,5 løb - 44 cykling - 5,5 løb.

Den første løbetur gårperfekt. 5,5 km på 25.06 (4.39/km). Jeg følger pænt med min 5 år yngre konkurrent Bodil Nielsen fra Åbenrå og kan se min massør Jan Sørensen det meste af runden. Jeg er optimistisk - min løbetræning har båret frugt.

Jeg kommer hurtigt ud på cyklen og træder godt i pedalerne. Computeren viser 29-31km i timen - fint og jeg føler mig ikke forpustet. Sådan kan jeg godt køre 44 km. Min klubkammerat Per Tingskov overhaler mig efter 5-6km. Yes - bedre løbetid end han !! - men ak glæden er ofte så kort - pludselig siger computeren 24km i timen , så 21 - hvad er galt? jeg træder hårdere og hårdere - det føles ikke rigtigt.

Jeg står af cyklen - så skete det for første gang i lang tid: baghjulet er halvfladt. Hjemmefra har jeg besluttet, at hvis det sker, vil jeg udgå.

Jeg cykler langsomt videre, alligevel bedre end at gå. En venlig deltager på mtb spørger om han kan hjælpe, men han har ingen pumpe. Forude ser jeg en deltager trækkende med sin helt flade cykel. Jeg cykler hen til ham, står af og vi begiver os mod målområdet. Der er 3-4km til mål.

Så kommer endnu en deltager på mtb. Han har en pumpe og får pumpet min cykel. Den holder. Jeg cykler til mål med den hensigt at udgå. Jeg står af, mærker at den stadig er relativ hård. Jeg tager chanchen og kommer hele vejen rundt igen (22km), selv om jeg godt mærker at det bliver tungere og tungere, jo mere flad den bliver. jeg ville så gerne løbe anden tur - måle migselv. Hvad er jeg til??

Jeg løber ud sammen med en ung mand (ham med pumpen). Ma ma mia - det var da noget hårdere end jeg husker det. Jeg smider den ene bluse efter den anden, også de løse ærmer ryger og handskerne.

Jeg sejrede over migselv. At være udgået i sin bevidsthed og alligevel finde motivation til at gennemføre, det er for mig en kæmpe sejr. Bodil Nielsen vandt velfortjent min aldersklasse K50+. Hun er eminent på encykel og løbe kan hun også. Jeg får aldrig at vide, om jeg kunne have vundet denne gang - men skidt pyt - der kommer altid et stævne til.

Vejret var rimeligt, ingen regn, lidt sol og kun lidt blæst (når man er i Vestjylland) - dog lidt køligt.

Jeg elsker ruterne i Jels og glæder mig allerede til Jels triathlon, om det skal være den korte eller den halve ironman, ved jeg endnu ikke. Den korte er sjovest, men jeg er bedst til det lange (der behøver man ikke halse af sted med hjertet siddende i halsen).

Jul på La Santa - kan en triathlet forestille sig noget bedre? La Santa er bare et paradis for en træningsglad triathlet .

Vi havde kanongodt vejr hele ugen. Solen skinnede, 22-25 grader og nogle dage var der næsten ingen vind, var der vind havde vi den i ryggen, når vi kørte opad. Rigtig godt træningsvejr. Hverken for koldt eller for varmt. perfekt. Vi kunne efterfølgende solbade ved poolen.

Jeg vandt igen i år diplom, både i duathlon og i triathlon, hvor jeg ovenikøbet blev nr. 1 og satte mirakuløst ny personlig rekord på ruten. Jeg havde bare helt fantastisk gode ben. Det kørte bare og jeg følte: det her er bare livet. Når man så samtidig har sine nu store børn omkring sig, der også går op i sporten, kan livet ikke blive bedre. Jeg må endnu en gang råbe mit slogan ud i verdenen:

      Længe leve triathlon - verdens bedste sport - for hele familien

Jeg cyklede og løb hver dag. Svømning gemmer jeg til svømmestadion danmark - den er der ingen, der kan måle sig med.
 At cykle i bakker er rigtig god træning. Fantastisk følelse at kunne cykle i korte ærmer og bare ben juleaftensdag.

Jeg nåede 45 km løb og 238km cykling, herunder 4 konkurrencer.

Super træning, der altid eftefulgtes af 10 minutters ophold i koldt vand. Det giver optimal restitution.