Vi bliver sendt af sted som enkeltstart med 2 minutters mellemrum. Da jeg står og ser ud på det spejlblanke vand, svedende på grund af varmen, har jeg enorm lyst til at komme ud i vandet. Jeg løber et stykke ud i vandet og kaster mig ud i vandet, svømmer og svømmer. Angsten indfinder sig ikke og det går forrygende. Jeg gør som jeg plejer: bare ud til den første store gule bøje. Jeg glemmer helt, at det er uden våddragt. På en måde behageligt. Men da min konkurrent overhaler mig, tænker jeg: der var prisen  - der røg sølvmedaljen.

Jeg når i land og er lykkelig. I glædesrus råber jeg ud over hele stævneområdet:JEG GJORDE DET. Resten af racet blev ren rutine. Jeg havde overskredet en græne og var pavestolt. Min svømmetid blev ikke den bedste. hele 3 minutter langsommere end hvis jeg havde haft våddragt på. Jeg havde tilmed brugt benene noget mere - for at holde mig oppe - og det betød at min cykling først kom rigtigt i gang efter første runde.

Mesterskabet hedder tri på tyren. Tyren er en ret kuperet cykelrute omkring Bastrup Sø. Der er et par ret stejle stigninger.
De 5 km løb bagefter gik godt, trods varmen. Ved vanddepotet hældte jeg simpelthen en masse vand over hovedet. Det var en befrielse, selv om prisen var våde sko.

Jeg kom i mål og var stolt som en pave og vandt en broncemedalje. Mentalt vandt jeg også en guldmedalje. Jeg havde gennemført en triathlon uden våddragt - så er det først rigtig triathlon - hævder nogen. De andre, som også først havde nægtet det, gjorde det også.

I høj sol deltog jeg i dag i haderslev triathlon, som efter et par år i svømmehal igen forgik i den berømte/berygtede Dam midt i Haderslev by. Perfekt stævneområde og især når vejret er strålende solskin.

Distancen var 750m svømning - 20 cykling - 5 løb

Svømningen gik rimeligt, selv om jeg slugte  en del vand et par gange og vandet i en dam, hvor badning er forbudt, er jo ikke ligefrem drikkevand. Åben vand svømning er altid en oplevelse i sig selv. 70-80 mennesker der starter samtidig giver en masse uro og det varer altid et stykke tid inden man finder sig selv, især for mig , der hører til midt i feltet. Jeg lagde mig yderst lige bag Jens Gydesen (supersvømmer) og fulgte med 2 meter - så var han væk og jeg havde fred. Ved bøjerne kom jeg godt rundt, men på et tidspunkt ser jeg en pige træde vande. Hun siger en hel masse til mig, men jeg forstår ikke et ord og svømmer videre. Hvad gør man i sådan en situation?

Jeg kommer op af vandet lige foran min klubkammerat Per Tingskov. Jeg har altid en dyst med ham på svømning. Denne gang vandt jeg - med 14 sekunder.

Cyklingen gik fantastisk. De første 9 km kunne jeg se Per hele vejen og det var godt tegn, for han er rigtig god på en cykel. Ved vendepunktet - et u-sving - røg han desværre væk, men jeg fik en gennemsnitstid på 31,2 - bedste snit nogensinde.

Løbet gik helt fantastisk. På et tidspunkt kommer en ældre mand (70 -75år) cyklende forbi mig på cykelstien. Han siger til mig: hold da op hvor løber du stærkt - på min cykelcomputer står 17km i timen. Men han overhalede mig da også, for så stærkt kan jeg ikke løbe. Men det gav mig gejst og jeg endte med en for mig rigtig god løbetid, nemlig 23.02

Inden stævnet tænkte jeg: hvorfor gør jeg det her - så ud i den dam.

Da jeg løb over målstregen under klapsalven og heppekor og  kastede mig med hamrende hjerte ned i græsset, vidste jeg hvorfor:

TRIATHLON ER BARE VERDENS BEDSTE SPORT!

Efter stævnet fik deltagerne gratis: kaffe,kage,sodavand og masser af frugt. Jeg tror jeg var topscorer på kagefronten: 6 stykker (5 med kokos og så skulle jeg også lige smage chokoladekage - jeg glemte helt at jeg havde taget en madpakke med- æggemad).

Jeg vandt min aldersklasse 50-59 og blev samlet nr.4. Jeg fik en medalje og en lækker craft løbebluse.

Den 27.maj deltog jeg og 16 af mine klubkammerater fra Esbjerg tri og multisport i DM i duathlon, som blev afholdt i  min egen og klubbens hjemby:Esbjerg.

Distancen var 10 km løb - 40 km cykling - 5 km løb. Ruterne var centreret  omkring torvet i midtbyen. Løberuten var en rundstrækning på 1,666 km - fint. Cykelruten var en rundstrækning på 5 km med 2 u-sving og et skarpt sving plus et dumt pump. Denne teknisk svære rute er ikke lige noget for mig. Jeg vil hellere ud på landevejene og køre nogle lange lige strækninger, men i vore dage er DM-arrangørerne meget interesseret i "publikumsvenlige ruter". Jeg kørte derfor ikke optimalt. Der var tilmed vådt og jeg tog igen chancer.

Det gik rimeligt og jeg fik hvad jeg kom efter : en sølvmedalje i tiden 2.43.52 og kørte ikke hårdere end at jeg kunne træne dagene efter. Jeg tog ikke kampen op med min rival, Inger Plum, som løber rimeligt stærkt. Det viste sig, at det skulle jeg have gjort, for hun punkterede - men sejg som hun er, fik hun det ordnet og vandt alligevel. Stærkt synes jeg.
Det gik godt for nogle af mine klubkammerater og dårligt for andre.

Det blev til medaljer for 3 age-group, sjovt nok alle kvinder. Anette Enemark i aldersgruppen 40-44 var debutant og vandt en sølvmedalje i en imponerende tid af 2.35.56 - det til trods for hun havde et styrt i et skarpt sving og døjede med kramper på cykling. Majbritt Lykke Jensen, der ligeledes var debutant vandt en flot bronzemedalje i aldersgruppen 25-29 i tiden 2.53.44.

Lykke Krarup havde debut i eliten. Lykke kørte sidste år i aldersgruppen 35-39 og viste i år, at hun er rigtig sejg. Der skal et vist mod til at stille op i eliten - angsten for at falde igennem lurer, men Lykke gjorde det flot. Hun løb rimeligt og formåede at finde en gruppe at cykle med (for eliten er drafting tilladt, mens age-grouper ikke må ligge på hjul) og kom i mål på en flot 9.plads i tiden 2.25.36, 16 minutter efter vinderen Sine Gasbjerg fra tri 4, som er på landsholdet.

Desværre udgik 4 af klubbens atleter af forskellige grunde. Per Tingskov og Christina Olesen udgik pga punktering. Kirsten Pettersson, der havde håbet på en podieplads og også skulle prøve kræfter på eliteniveau, udgik efter 15km cykling. Kirsten lå som nr. 5 efter løb i en rigtig flot tid, men fandt aldrig en gruppe at cykle med og det kræver en del kræfter at "køre alene", når de andre ligger på hjul. Lars Mortensen udgik ligeledes.

Jan Sørensen og John Cumming havde også debut og gjorde det rimeligt. Jan havde løbet Københavns marathon søndagen inden og var lidt mærket. Jan kom igennem på 2.34.45 og John på 2.27.17.

Hans Henrik Schmidt vandt sidste år guld i sin aldersklasse og ville ligeledes prøve kræfter med eliten. Det gik rigtigt flot - det til trods for at HH blev trækdyret i sin cykelgruppe. Hans Henrik gjorde det i tiden 2.02.40 og var oppe imod verdenseliten Rasmus Henning, der vandt i tiden 1.53.51.

At deltage i DM er altid sjovt og det gode er at man ikke skal kvalificere sig. Alle kan stille op og prøve kræfter med de "store".

i dag den 20. maj deltog jeg i Sønderborg triathlon, som er 1.afd. af den såkaldte sydjysk cup, hvor man kan score points gennem en række stævner i løbet af sommeren.

Distancen var en såkaldt 10% tri: 375m svømnin -18km cyklin -4,2 km løb.

Vi er inddelt i lidt større aldersklasser. Jeg tilhører klassen D 50-59 og kæmper mod disse kvinder og de er altså sejge. Min force i denne sammenhæng er pudsigt nok svømning. Ikke fordi jeg er suveræn til svømning, men fordi de andre ikke svømmer så stærkt, flere af dem brystsvømning. Jeg er blevet bedre til at cykle (jvf min træningskalender) og når jeg kommer først ud på løberuten, ved jeg at jeg vinder. På de sidste kilometer på cykelruten kan jeg ikke se nogen bag mig. Jeg løber ud på løberuten i et (for mig) rimeligt tempo og er glad for ikke at skulle anstrenge mig alt for meget - der er jo også en træningsdag i morgen. Løberuten er en ud-hjem-rute og jeg er spændt på hvor mine to "værste konkurrenter" ligger. Til min forfærdelse møder jeg dem lige efter vendepunkt - for mig at se i fuld fart. <puha - der er kun 2,1 km til mål - jeg har ført hele tiden - jeg vil ikke give slip på en sejr. jeg sætter farten op og løber alt hvad jeg kan. Jeg mærker der kommer nogen bag ved i fuld fart - puha og heldigvis: en mand. Jeg tør ikke se mig tilbage, men flere hepper på mig og jeg kan høre at de ikke hepper på Bodil eller Annie - altså  kan de ikke være lige bag mig.

Jeg vinder med næsten 2 minutter. Det viste sig at Bodil havde fået sidestik og måtte gå - det kunne jeg jo ikke vide. Nå, jeg lærte , at jeg kan tage benene på nakken, når det gælder og mål er inden for rækkevide.

Det bevirkede da også, at jeg kørte 2 minutter hurtigere end sidste år. tiderne blev:

8.02-36.06(inkl. 2 x skift)-19.42

I al min glæde over denne sejr, glemte jeg cykelhjelm, badehætte, briller, sandaler - ja sejr har sin pris.

Mit næste stævne er et mesterskab: nemlig DM i Duathlon: 10-40-5. Den er hård.

Jeg gjorde det igen: satte personlig rekord på ruten og vandt veteranklassen kvinder over 40år. Det er jeg meget stolt af, da jeg var alderspræsident.

For 3.gang deltog jeg i Holstebro triathlon,som er noget længere end de fleste motionstri, nemlig en såkaldt sjettedel ironman: 650 m svømning i 50m bassin, 30 km cykling og 7 km løb.

Ruterne er gode og kræver ikke den store teknik. Cykelruten er rimelig kuperet - lige noget for mig- mens løberuten er helt flad. I dag var der en temmelig hård og kold vind de første 15km, men på hjemvejen var der dejlig medvind. Solen skinnede.

Svømningen blev dog meget kaotisk. Jeg lå i bane med 4 mænd.- aldrig godt og slet ikke hvis det drejer sig om mænd, der ikke svømmer helt så godt som de gerne vil.  De to af mændene var ok, for de svømmede stærkt og var hurtigt foran. Så var vi tre tilbage. Det blev til en decideret slåskamp i vandet. Ingen ville give sig og ingen kunne "overhale". Den ene var en "pæn, ung mand" i tyverne. Han lagde ud med at svømme crawl ret stærkt, for så efter 25m at svømme bryst - meget langsomt. Det gjorde han for hver 50m. Det resulterede i at jeg konstant røg op i ham, når han svømmede bryst. Jeg prøvede så som de fleste mænd gør at tage hårdt fat i hans lår, først det ene og så det andet - ligesom at fortælle, at det nok var fair at jeg kom foran. Det kom til nogle hårde opgør for han ville ikke lade mig komme forbi. Andre gange har jeg resigneret og ladet stå til, men denne gang tog jeg kampen op. Først efter 300 m gav han op og lod mig komme foran. Først da kunne jeg finde min svømmerytme. Det endte med at vi hoppede op af vandet samtidigt. To gange indåndede jeg vand i stedet for luft - det er ikke sjovt. Det kan være noget af et mareridt i et bassin med mindre gode svømmere. Det er faktisk bedst at ligge sammen med nogen, der svømmer bedre end en selv..

Min cykling gik rigtigt godt og jeg cyklede 3 minutter hurtigere end sidst jeg var i Holstebro (2005), hvilket er rigtigt godt, idet der var en meget hård vind. Jeg nåede da også min klubkammerat Sven, efter 18km cykling. Jeg plejer først at nå ham på løberuten. Men det skal da også siges at Sven tabte kæden.

Jeg havde gode ben til løb og kunne faktisk slet ikke mærke at jeg havde cyklet og svømmet.

Jeg vandt af samtlige veterankvinder til trods for at jeg var alderspræsident og med hele 7 minutter foran nr. 2, Inger Meldgård, som i 2004 slog mig med 1 sekund - det glemmer jeg aldrig. Det vanskelige er at vi ikke starter i samme svømmeheat, så vi ved slet ikke hvordan "landet ligger" før resultatlisten foreligger.

Jeg havde det godt hele vejen (lige på nær de første 300 m i bassinet- det var et mareridt) og er yderst tilfreds med mit resultat. Solen skinnede, men der var en kold,hård blæst, hvilket gjorde at det var nødvendigt med ekstra tøj på cykingen

16.09 (inklusiv skifte fra svømning til cykling)
1.02.39 (inklusiv skifte fra cykel til løb)
33.35

Totaltid: 1.52.33 (2005: 1.53.54. 2004: 2.00.28)

Lørdag den 12.maj deltog jeg i Brande minitri, hvor distancen var 400 m svømning, 17 km cykling og 4,7 km løb. For anden gang i min tri-karriere fik jeg den ære at komme ind som nr.1 af alle kvinder og jeg må sige det er en god følelse. Nu har jeg endnu mere lyst til at træne.

Det specielle ved dette stævne var tidtagningen, det såkaldte EMIT-system, som er en slags elektronisk selvtidtagning. Atleten bliver udstyret med en brik, som atleten bruger alle steder, hvor der skal tages tid. Det var noget jeg lige skulle prøve et par gange, idet brikken skulle vendes den rigtige vej. Brikken havde en lille løkke, som man havde rundt om fingeren under hele stævnet. Ved svømningen blev man sat i gang, når det var opportunt med at hoppe i vandet. Tidtageren tændte for brikken, som man så skulle tage med sig, når man kom op af vandet. Problemet var så lige at jeg ikke havde briller med, men fandt da min brik. Det var tilladt at svømme i våddragt til trods for at vandet var dejligt varmt - det skulle jeg have vidst. Der var en enkelt der svømmede i våddragt.
Cykelruten var let kuperet, hvilket passer mig godt. Til gengæld startede vi ud i 6 km hård modvind. Det passer mig ikke så godt. Eneste trøst er, at når der er modvind, kommer der også medvind - det gjorde der. Min cykelcomputer gik desværre ud, eller rettere kom aldrig i gang - lidt ærgeligt, men jeg trådte bare alt hvad jeg kunne. Løberuten var ligeledes en rundstrækning. Ca 2 km foregik i et naturområde, med noget løst underlag (ikke lige mig). Til gengæld sluttede den af med medvind, på asfalt ned ad bakke. Herligt at slutte med en følelse af god fart og gode ben. Jeg vandt og havde det godt hele vejen - måske også for godt.
Jeg lå forrest allerede efter 500 m cykling til trods for, at jeg var en af de sidste kvinder, der blev sendt af sted. Det var en god følelse, som blev endnu bedre da en (kvindelig) official fortalte mig, at jeg var den første kvinde. Yes-jeg vinder - rungede det inde i mig. Utroligt hvor meget det mentale betyder - jeg blev flyvende ved denne tanke. (Jeg har også prøvet det modsatte). 

Det rigtigt sjove var så, at min klubkammerat Ella Olesen vandt duathlon. Så vi var to stolte kvinder, der tog hjem til Esbjerg og jeg er overbevist om, at der nu i Brande snakkes om de to hurtige kvinder fra Esbjerg.

Vi fik begge en masse præmier (5 hver-helt vanvittigt) og der var gratis kaffe og kage bagefter.

Min tid: 8.53-1.52-34.27-1.04-22.18-1.08.34

Jeg skal også være med næste år.

Duathlon 2,5 - 15 -2,5

Mandag deltog jeg i kort duathlon og det gik rigtigt godt. Jeg havde søndag ondt i halsen, så jeg var noget spændt på hvad jeg kunne. Den første løbetur forekom lidt hård og var da også noget langsommere end jeg plejer. Til gengæld lå jeg forrest af kvinderne og det var jo meget sjovt. En tysk pige i 20erne lå lige bag mig (7 sekunder). Men til mit held var hun ikke så god til at komme op ad de 7 km til rundkørslen, hvorefter det bare går nedad. Denne nedkørsel er uden sving og jeg kender den efterhånden så godt, at jeg ikke er bange. Vi havde vinden i den rigtige retning. Nemlig medvind opad og modvind nedad. Perfekt.  Anden løbetur gik fantastisk. Jeg løb stærkere og stærkere - og fik overhalet et par mænd, der havde overhalet mig nedad (jeg tror de vejede 20-30kg mere end mig). Min anden løbetur blev 35 sekunder hurtigere end den første. Det er gode tegn for min form. Jeg løb om kap med en 8 årig dreng, der lavede stafet med sin mor. Det var ret sjovt. Han vandt ved at spurte fra mig på stadion. Jeg blev nr.1 på kvindesiden og prøvede at ligge forrest hele vejen. Jeg vandt med mere end 4 minutter. På Lasanta får nr 1,2 og 3 diplom. Jeg fik endnu en gang diplom og denne gang som vinder. Gad vide hvor længe jeg kan blive ved.

Mine tider blev: 13.55 - 34.09 - 13.21 - 1.01.23 (2006: 59.48)

AQUATHLON  200 svømning - 3 km løb

Samme dag kl.14.00 er der aquathlon og distancen er så kort, at man tænker, at der er da ikke noget. Men for pokker hvor havde jeg tunge ben. Svømningen gik fantastisk og jeg havde gerne svømmet flere km. Jeg kom først op af vandet af kvinderne og tænkte nu skal den have hele armen. 3 km er da ingenting. En smut rundt om lagunen, ind på stadion og så i mål. Men efter 500m løb, som gik forrygende, gik det helt galt. Jeg kunne slet ikke. Benene var tunge som bly og den ene kvinde efter den anden overhalede mig. Jeg blev nr.4. Det skal siges, at ingen af disse kvinder havde deltaget i duathlon om formiddagen. Jeg har endnu aldrig fået diplom i denne disciplin og jeg får det nok heller aldrig, for jeg vil med til duathlon.

MINITRIATHLON 400 - 15 - 4,8

Onsdag er der så triathlon. Jeg er ved at være ret brugt. Det er hårdt både at skulle træne flere gange om dagen og så deltage i konkurrencer. Vejret var perfekt og kun lidt vind. Svømningen gik godt og jeg kom op af vandet før Kurt (mit mål), men det skal da også siges at jeg svømmede i våddragt (for ikke at fryse til start). Herefter cyklede jeg alt hvad jeg kunne og tænkte at jeg skal nå toppen inden Kurt kommer og overhaler mig - han er nemlig også god til stigninger (stærk og vejer ikke så meget). Jeg nåede toppen og så gik det nedad. Efter 500m ser jeg Kurt. Jeg slipper al min angst for nedkørsler og træder til. Jo længere jeg kan komme inden han overhaler mig jo bedre. Jeg når La santa by og får blod på tanden. Jeg skal helt hjem, inden han får lov. Jeg når helt ud på løberuten og får løbet 1,5km før jeg ser en skygge fra en person lige bag mig. Jeg genkender straks Kurt. Jeg havde gode ben og får igen overhalet et par mænd. Det er altid sjovt. De bliver så sure. j
Jeg blev nr. 2 og fik igen diplom.

Jeg satte ny  personlig rekord på ruten, idet jeg cyklede næsten 2 minutter hurtigere end sidste år. Den intense cykeltræning (6-8 timers spinning om ugen) havde gjort sin virkning. Jeg havde en dyst med Frede fra Åbenrå tri, som jeg aldrig har kunnet cykle fra tidligere, men i dag satte jeg ham på bakkerne og på anden runde kom han ikke igen efter en af de stejle bakker. Jeg havde det ovenikøbet ret godt. Jeg overhalede også en ung mand i gult. Eneste minus var kolde tæer og jeg frygtede anden løbetur, som da også var lidt langsommere end sidste år

Vi var 6 piger, hvoraf kun 4 stillede til start. Jeg lå nr. 3 efter første løbetur, men allerede efter 2km cykling lå jeg nr.2 og endte samlet som nr. 2 kun knapt 3 minutter efter nr.1, som var en ung pige fra Kolding. Jeg vandt for 5.år i træk min aldersklasse veteran 2. Det var nogle flotte præmier. Jeg fik en karafel og 6 rødvinsglas.

Jeg er meget tilfreds med min indsats og mine tider, da jeg på ingen måde følte mig overanstrengt. Jeg havde gerne cyklet en runde til og også løbet en runde mere til sidst
 
Jeg har cyklet en del med Kurt og jeg har altid beundret hans svingteknik, som er på højde med de professionelles. Jeg kender ingen, som han, der kan lægge sig ind i et sving med høj fart. Jeg har tit sagt til ham, at han er fantastisk til sving, men at han nok også en dag vil styrte. Dette styrt kom i dag i et 90 graders sving efter en bakke. Vejene var våde og jeg kan ligefrem se ham for mig. Kurt fortæller, at han lige inden styrtet tænker at ham foran "laver et tøsesving"- det kender han fra mig. Øjeblikket efter ligger han der.
 Kurt får hul på begge sine bukser og et stort rødt mærke, men kan heldigvis cykle videre og også løbe de sidste 5,5 km. Pu ha - det kan let gå galt. Nu er jeg nok endnu mere bange for sving.

Jeg havde en kanon dag sammen med mine klubkammerater. Jeg savnede dog pigerne, både før,under og efter stævnet.

Kurts 2. løbetid var hele to minutter langsommere end første løbetid. Det plejer han ikke. Hvad var forklaringen. Jo det var faktisk min skyld. Jeg havde bedt Kurt om at tage et billede af mig, når jeg kom løbende ind på de sidste 500m langs søen. Hvad gør Kurt? Efter 200m på 2.løbetur løber han  forbi vores bil, hvor kameraet ligger. Kurt stopper op, går ind i bilen for at hente kameraet og løber
faktisk 5 km med kameraet. Det må man da kalde en gentleman. Kurt var simpelthen bange for, at han ikke ville kunne nå at hente kameraet inden jeg kom ind.