La Santa 21.dec-28.dec. 2007
Skrevet af senna d. December 29 2007 14:09:19

Jul på La Santa - kan en triathlet forestille sig noget bedre? La Santa er bare et paradis for en træningsglad triathlet .

Vi havde kanongodt vejr hele ugen. Solen skinnede, 22-25 grader og nogle dage var der næsten ingen vind, var der vind havde vi den i ryggen, når vi kørte opad. Rigtig godt træningsvejr. Hverken for koldt eller for varmt. perfekt. Vi kunne efterfølgende solbade ved poolen.

Jeg vandt igen i år diplom, både i duathlon og i triathlon, hvor jeg ovenikøbet blev nr. 1 og satte mirakuløst ny personlig rekord på ruten. Jeg havde bare helt fantastisk gode ben. Det kørte bare og jeg følte: det her er bare livet. Når man så samtidig har sine nu store børn omkring sig, der også går op i sporten, kan livet ikke blive bedre. Jeg må endnu en gang råbe mit slogan ud i verdenen:

      Længe leve triathlon - verdens bedste sport - for hele familien

Jeg cyklede og løb hver dag. Svømning gemmer jeg til svømmestadion danmark - den er der ingen, der kan måle sig med.
 At cykle i bakker er rigtig god træning. Fantastisk følelse at kunne cykle i korte ærmer og bare ben juleaftensdag.

Jeg nåede 45 km løb og 238km cykling, herunder 4 konkurrencer.

Super træning, der altid eftefulgtes af 10 minutters ophold i koldt vand. Det giver optimal restitution.