Halv marathon - 1.37.35
Skrevet af senna d. April 27 2008 19:55:34
Yes , jeg kunne.

I onsdags var jeg i Bramming IF, som havde inviteret mig til at holde et foredrag om træning, da formanden for socialudvalget havde studeret min træningskalender:  du træner jo som en vanvittig.

Derfor måtte jeg jo i dag leve op til mit foredrag, hvor jeg bl.a. gav udtryk for at man på lange distancer ikke "går de sidste 10-20km"
 
- det ville være pinligt, hvis jeg måtte bide i det sure æble og gå. Men sådan skulle det heller ikke blive.

Dagen i dag blev min dag. Jeg satte personlig rekord på en distance, jeg aldrig har været god til. Sidst jeg løb en god halv marathon var i 2005 i Taulov i tiden 1.40.50.

Halv marathon er en vanskelig distance. Jeg fandt en flot bredskuldret mand, som gad løbe mit tempo og som jeg lagde mig bagved. Når jeg syntes det gik lidt for langsomt prikkede jeg ham lidt på ryggen og fik ham til at løbe lidt stærkere. hvis det gik for hurtigt, var han så venlig at sætte tempoet ned. Vi overhalede sammen den ene efter den anden. Til sidst nåede vi to unge piger, som vi fulgtes med. Den ene pige stak af med 4km tilbage. Jeg var så uhøflig at stikke af, da der var 2 km tilbage. Jeg sagde, han skulle følge med, men det gjorde han ikke. Til gengæld fik han et stort knus i målområdet. Han gav mig selvtillid - så nu er distancen ikke mere min "hade-distance".

Denne halvmarathon var også et eksperiment i træning, idet jeg har trænet anderledes denne vinter. Jeg har stort set kun løbet tempo-træning/zone 3 og så kortere ture: 8-12km. Jeg har ikke løbet lange langsomme ture - det fik jeg nok af sidste år ved træning til ironman. Denne tempotræning har givet mig et  enormt løft, men jeg var ikke sikker før jeg løb over målstregen og så på mit ur: 1.37.35 - jeg troede det var løgn - måske manglede der tiden for en km - jeg hentede mit diplom med beviset.

NU er det endnu sjovere at træne.  At sætte personlig rekord i en alder af 57 år - det er da utroligt. 4.37 pr km  på en halvmarathon - nu tror jeg også på julemanden.

Mine splittider var meget stabile:

1-5:      22.59
5-10:    23.03
10-15:  23.25 (her husker jeg også at jeg følte jeg var lidt i krise, men den gik over)
15-20:  23.03