EM i Holten i Holland
Skrevet af senna d. Juli 06 2009 06:14:25
Ja, den 4. juli 2009 ved EM i Holten i Holland begik jeg nok min tri-karrieres største brøler ved at løbe en runde på 2,5km for meget. Ja hellere sikre sig end at blive disket for en manglende runde!!

Jeg fik en 5.plads af 14 atleter i aldersgruppen 55-59. EM blev afholdt lørdag den 4.juli i Holten i Holland. Distancen var OL-distancen, som består af 15oo m svømning, 40 cykling og 10 km løb. Første grænse, der skulle overskrides for mig blev svømning, idet denne blev uden våddragt!! Men det gik forrygende. Vandet var 23 grader og utroligt lækkert. Bøjerne var tydelige og der var ingen bølger. Det var simpelthen en nydelse at svømme uden våddragt. Tiden blev 37 min. (Guldborgsund 34 minutter med våddragt- det kunne have været meget værre). Jeg var hurtig i skiftezonen og var først ude på cykel af en lille gruppe på 4. Cyklingen bestod af 8 km lige ud til Holten, hvorfra man skulle op ad et bjerg to gange. På det lange lige stykke gik det fantastisk, var helt høj af den pragtfulde svømning og blev ikke overhalet af pigerne bagfra. På bjerget med 10% stigning, gik det rigtigt godt opad  -det kneb lidt mere nedad, hvor mange kom susende forbi - mest mænd.Bl.a. var der et ubehageligt stykke med meget ujævne brosten, hvor jeg nærmest følte, at hele cyklen ville springe i småstykker, inden jeg nåede over. Her blev jeg også overhalet. Så skulle vi ned igennem byen og hilse på alle hepperne for at tage de 8 km opad igen. Det var rigtigt sjovt. Det var en ud-hjem tur op ad bjerget, hvor der var sat kegler i midten på alle 8 km - imponerende. Hele cykelruten var afspærret, så man mødte ikke en bil. Da jeg kommer ind fra cykling ligger jeg som nr. 7, hvilket jeg er overrasket over, idet jeg ved at jeg taber rigtigt meget, når svømningen er uden våddragt. Jeg har igen et fantastsik hurtigt skifte - mine mange stævner har givet mig en rigtig god rutine  og jeg får allerede på første runde (2,5km) overhalet 4 af mine konkurrenter i min aldersklasse og ligger til en bronze-medalje. Men desværre er der ikke røde, grønne og gule snore i Holten og atleten skal selv tælle omgange. 500 m før mål bliver jeg pludselig i tvivl om jeg skal i mål eller mangler en omgang. Hvad skal jeg gøre? Jeg stopper helt op ved skellet, hvor man enten skal i mål eller løbe næste omgang. Jeg er totalt forvirret. Jeg tænker: hellere en omgang for meget end en omgang for lidt. Desværre løber jeg aldrig med ur, så jeg havde ikke nogen fornemmelse af tid. At blive disket er alligevel for dumt. Ja, sådan kan det gå. Men mine tider kan ingen tage. Jeg satte pr. for de 10 km på en OL-distancen ca 47 min., idet den efterfølgende resultatliste viste rundetider på 11-12minutter. Det er jeg meget stolt af.

Holten gjorde det ekstrem flot. Jeg følte hele vejen igennem, at jeg var dagens stjerne. Næste år foregår smesterskabet i Irland. Jeg har ikke datoen, men jeg skal med!!